: Til startside : Til svampeherbarie : Til halu-startside : Til frste psilocybe-svampeside

Dyrkning af svampe  


Svampedyrkning sker oftest ved frst at spirer nogle sporer af svampen p et passende medie, opformere myceliet og evt udplante det p et mellemmedie, og herfra p slutmediet. En trykkoger er tit ndvendig at have. Desuden skal svampen st i rene omgivelser, hertil er det godt med en grokasse: Det kan bare vre en papkasse, gerne med et vindue og/eller dr i, og gerne lakeret s den kan vaskes af. Eller et lille akvarium, st en dr i, eller bare et stykke plastic du kan trkke for, og du har en grokasse.
Frst dyrkes svampen i grokassen, i korn eller lignende. Ikke i kkkenet! Dernst kommer dyrkning i bed eller kasse og dkning med dkjord. Hvis det lykkes at f svampen til at skyde hat op af dkjorden og hste svampen, s skal der ud fra svampen laves sporeaftryk til opstart nste gang man fr lyst til at dyrke svampen.
Dette er en dyrkningsvejledning for de svampe der er saprofytter: De lever af det dde materiale de kan suge til sig fra jorden. Andre svampe er mykorrhizadannere, de gror i symbiose med andre planter og er generelt meget svrere at dyrke. Dem har jeg ikke skrevet om her.

Lbetemperatur:
Ved lbetemperaturen forsts den ideelle temperatur at gro svampen, dvs myceliet, ved. For at f svampen til at skyde hat skal den gerne have et kuldechock, man snker temperaturen. Nr s svampen skyder op skal man somme tider hve temperatuen lidt igen. Hvilken temperatur man skal bruge afhnger naturligvis helt af hvilken svamp man dyrker, men her er en grov vejledende tabel:
 temperaturluftfugtighedventilationlysforhold
lbninglbetemp.100%ingenmrke
dkninglbetemp.100%ingenmrke
kuldechocklbetemp. - 10C 95%svagmrke
knopdanelselbetemp. - 5C 95%godlys
blomstringlbetemp. - 5C 95%godlys
efter blomstringlbetemp. - 0-5C 95%letlys
 
Har du kbt svampesporer i injektionssprjte s ls lige nedenfor hvad kornmedie er, og klik s
HER

Medier til svampedyrkning, spiring af sporer:
Agar-medie, flydende medie og kornmedie
Agar (eller agar-agar) er et pulver lavet af ekstrakt lavet af tang, tret og pulvariseret. Oplses agaren under omrring i en vandig, kogende vske, s stivner vsken til gle nr den bliver kold. Det er godt til svampemedier, bl.a. fordi agaren tler at blive steriliseret i trykkogeren. Agar kan bl.a. kbes i helsekostbutiker og over nettet.
Kog noget korn, f.eks. rug (hele rugkerner) i vand gerne tilsat lidt (2%) sukker, kog det f.eks 15 min ved svag varme, og si rugkernerne fra. Vsken er velegnet som flydende medie, og kornet der er siet fra er egnet som kornmedie. Agar-medie er flydende medie stivmet med et geleringsmiddel, (ogs kaldet Agar-Agar), gerne 1 g agar pr liter; agar kan kbes f.eks. over nettet eller i en heksekostbutik. Agaren drysses ned i det kogende medie under omrring, og koges 2 minutter.
Ogs andre kornsorter (f.eks. hvede) kan bruges, eller savsmuld, kartofler mm.
Medierne skal vre (nsten) fri for fremmede mikrober, s den svamp vi vil dyrke ikke bliver overvokset med mug, bakterier, andre svampe osv. s steriliser (=autoclaver: en tur i en trykkoger) eller pasteauriser (opvarm til 75C eller deromkring). Agarmedie er flydende medie stivnet med agar er sart, kornmedie og halmmedie er ikke s sart, og tr, trflis og dkjord mere robust overfor forurening.
Arbejd s sterilt som praktisk muligt, gerne med helt renvaskede hnder i en
grokasse og ikke s gerne i kkkenet. Tilstning af mg, f.eks. hestelort eller kolort, er godt for nogle svampe, men gr mediet meget mere srbart. Tilstning af en vitaminpille kan osse vre godt, har samme ulempe i mindre omfang.
Tiloversblevne medie hldes i syltetjsglas med lg og steriliseres, s kan de holde sig i revis. Opbevares stvfrit (i plastikpose).

Dyrkning i petri-skle, eller i skr-agar        
Agarnediet skal man holde je med ikke er forurenet, derfor dyrker man i petri-skle eller prparatglas. Petrisklene er nogle lave, cylindriske skle i par p to: en indre skl hvor agarmediet fyldes i s det stivner i bunden, og en ydre skl som er lidt strre og stilles over s den indre ikke s let forurenes.
Prparatglas er reagensglas med flad bund, 2 cm brede og 10 cm hje vil vre passende. De fyldes ca. 1/5 op med agar-medie og der sttes en vattot i toppen, og desuden et stykke slvpapir over glasset, gerne med en lille elastik til at holde slvpapiret fast. Lav skr-agar, det er agarmedie i prparatglas stillet p skr under stivningen, s mediet fr en strrer overflade nr det er stift.
Hvis du vil s svampesporer p skr-agar, s lav f.eks. 3 glas + 1 glas hvori der i stedet er kornmedium og evt osse et glas eller to med andre medier (tr eller sm stykker halmstr fra nykogt halm).
Glassene (Petri-skle eller prparatglas) stilles i trykkogeren p en mde s der ikke kommer vand i under kogningen, skr-agar glassene i bundter med en elastik om (elastikken hoder til trykkogeren) og koges ca. hjeste tryk i 10 min. efter trykket er oppe.
Nr trykket er nede igen bnes trykkogeren, og agar-medierne til skr-agar stilles dybt p skr.
Lav desuden gerne et prparatglasstativ af sm lakerede trlister og kyllingenet i toppen, maskerne i kyllingenettet s store at prparatglassene kan stilles deri. 

Spiring af sporer
Man kan godt f svampekd til at gro videre i agar til nyt mycelie, men problemerne med forurening er som regel for store, s det er bedre at spire sporerne.
Sporerne skrabes af slvpapiret, eller hvor man nu har det, med en podenl, og podes i agarmediet: Podenlen varmes i en gasflamme fra en lighter, og stadig varm dyppes den i agarmedie, s agaren smelter og gr podekniven klbrig. S skrabes spidsen af podekiven ganske let over sporeaftrykket s der sidder sporer (s lidt som muligt) p podekniven, og den skrabes let hen over midten af agarmediet. Alternativt kan man bruge et lillebitte smule af en ren lamel fra en trret svamp, gerne en ung svamp s der er et slr fra hatrand til stok der forhindrer forurening.
Svampesporerne spirer hvorved der dannes mange stammer: Hver spire fr et kn, to spirer af forskelligt kn kan vokse sammen til n stamme (befrugtnig), svampene kan godt have mere end 2 kn eller sgar vokse sammen med sig selv og sledes blive befrugtet. Hvis man spirer svampen p agarmedie og ser mange forskellige adskildte mycelietrde vokse ud fra samme punkt er der mange stammer, men vokser de symetrisk ud med lige meget til alle sider er der n stamme der har taget overhnd over de andre, hviket er en fordel. Er der mange stammer kan man tage en lillebitte smule af myceliet fra med podenlen og flytte til et andet agarmedie; pod flere medier ved samme lejlighed, det lykkes sjldent hver gang, og gentag processenom om ndvendigt, hvis du mener der stadig er mange stammer. Men det gr ikke altid noget hvis der er flere stammer.
Prv desuden gerne at pode et par glas med andet medium (tr eller sm stykker halmstr fra nykogt halm).
  

Biledet viser skragar, hvor der i midten blev set en lillebitte lamelstump (Podenlen blev studeret under lup). Frst kom det tynde, lidt grlige, mycelie. Dette kom rimeligvis fra kun n spore, s myceliet kunne ikke blive befrugtet. Efter et par dage spirede en ny spore og befrugtede det gamle mycelie, s der blev dannet et meget mere vitalt, befrugtet mycelie, det er det relativt tykke forneden til venstre i billedet.
S skal der "lbes": svampen podes fra agarmediet over p kornmediet og videre over p slutmediet, og slutmeidiet overvokses. Dyrkningen p kornmediet er ikke ndvendigvis ndvendig, prv gerne om du kan pode direkte fra agar over p en prve af slutmediet, men somregel gr det ikke godt.
Podning p kornmedie: Skr et stykke af agarmediet med den sterile podenl, gerne et ret stort stykke, og lg hele stykket ned i kornmediet. Efter et stykke tid er hele agarmediet i kornet overvokset, og frst nu vokser svampen fra agaren over p kornmediet dvs der er mange slags svampe, og somme tider gror de gerne direlte over p kornmediet. Det er osse muligt at man kan mase agarmediet ud i kornmediet og sledes f genemvoksningen af kornmediet hurtigere igang. Det er en fordel at det gr hurtigt, s er der mindre risiko for at kornmediet forurenes.
Kornmediet bruges til at pode slutmediet, men ikke fr det er helt gennemvokset med myceliet, myceliet er nsten altid hvidt. Man er nsten ndt til at brkke kornmediet op i sm korn for at pode slutmediet, men heldigvis plejer det ikke at vre liges sart som agarmediet.
 Hop til afsnittet Podning af slutmediet
 
Dyrkning ud fra sporer i injektionssprjte:            
Mange svampe kan man kbe sporer af til dyrkning, i form af sporer opslemmet i vand, i en injektionssprjte. Har man et rent (sterilt) sporeaftryk p slvpapir kan man skylle sporerne over i vand og bruge vsken, gerne fortyndet, til at fylde injektionssprjter med. Hvis vsken er meget fortyndet er der ingen der kan se hvor meget den er fortyndet, s der er risiko for at vsken i de injektionssprjter man kber er med homaeopatisk, dvs. med alt for lille, mngde af sporer i, eller sgar det rene vand.

Frst podes kornmediet, her er det smart at komme mediet i et syltetjsglas med lg hvor man i forvejen har boret eller smmet nogle (f.eks. 4) sm huller i lget. Kom et stykke slvpapir over lget og fsten det med en elastik, og prik nogle (4) bittesm huller i slvpapiret over hullerne i lget, det er til trykudligneng nr mediet steriliseres. En trykkoger er en god ting til steriliseringen men ikke strengt ndvandig. Nr mediet er sterilt og klet af, stikkes injektionssprjten ret dybt ned i mediet de 4 steder og podevsken injeceres, gerne i forskellige dybder. Kornmediet skal have lov til at vokse indtil det er helt genemvokset af mycelietrde, de plejer at vre hvide. Halvvejs i processen kan det vre en fordel at blande noget extra nring i kornet, men forsigtigt, myceliet hader at man roder op i det, s der er risiko for at sl det ihjel. Men man er nsten ndt til at brkke kornmediet op i sm korn for at pode slutmediet
. . . Fortst med afsnitet "Podning af slutmediet" herunder.


Podning af slutmediet
Slutmediet skal svare til den svamp man vil dyrke, det kan vre halm, kaffegrums, tr eller flere andre ting til sershat, halm blandet med hestemg til randbltet glanshat, osv. Man er ndt til at vide hvilket medie der er pasende til den svamp vi vil dyrke, til gengld slipper vi for en masse forurening fra svampe der ikke kan lide netop det medie.
Mediet skal lbes, dvs svampen skal have tid til at gennemvokse mediet ved lbetemperaturen. Alerfrst skal det podes, hertil bruger man gerne kornmediet, men somme tider kan man i stedet bruge agarmediet, eller pode med sporerne eller en lamelstump af svampe.
Hvis du bruger kornmediet, s kan du lgge et par lag med kornmedie lagvis mellem slutmedie. Hertil m kornmediet rodes lidt op, men svampen hader at blive rodet rundt i, s vr blid ved den og lad vre med at rode op i al kornmediet fr du har erfaring med "denne" svamps srbarhed. Tilst kornmediet lagvis i slutmediet, gerne lidt klumpvis, og aldrig allerverst eller nederst hvor det let forurenes. Slutmediet skal gerne vre s fugtigt som muligt uden at svampen drukner, den vil som reget gerne have lidt luft men ingen lys i starten. Dyrkningen kan ske i flamingokasser med hulller (drn) i bunden, men kan man lave et udendrs bed med den rette temperatur er det at foretrkke.
Nr slutmediet er gennemvokset og de frste hvide myceliespidset titter op igennem, er der mange svampe der skal have et lag dkjord. Det kan vre
Sphagnum (ls): Jordbrugskalk : bakkegrus (kan undlades)    5 : 1 : 10 
Kom dkjorden over slutmediet i en tykkelse af 1-1 cm. S er det tid for et kuldechock, hvis du kan, snk temperaturen 10C 1 nat-2dgn. Svampen br dukke op efter en uges tid eller mnstid eller to, og nu skal svampen ogs gerne have lys.
Med lidt held kommer svampen igen flere gange (flush), somme tider i flere r, men sjldent i stor mngde.

Sporeaftryk
Der skal laves sporeaftryk til senere dyrkning og de skal helst vre nogenlunde fri for forureninger. Lav frst et kontrolsporeaftryk at svampen virkelig drysser sporer ned fra lamellerne. Tag s en papcylinder: Klip et stykke af enden af pappet fra en kkkenrulle eller lignende, og lg det afklipede stykke p bordet med lidt kyllingetrd eller lignende over. Herp lgges s svampen (minus stok) med lamellerne nedad, s sporerne kan drysse ned gennem cylinderen uden at svampen rrer underlaget, og lg noget (slvpapir, plasticpose) over, s sporerne drysser lodret ned. Underst lgges frst lidt slvpapir og s ret sm afklippede stykker slvpapir, s sporerne fra svampen drysser ned p slvpapirsstykkerne.
Nr der er et tydeligt sporeaftryk p slvpaprsstykkerne, fjern svampen og cylinderen, og fold slvpapirsstykerne lidt sammen. Skriv navn p, hvilken svamp og dato, s man senere kan skrabe lidt sporer fra slvpapiret op p podenlen og ned i nye medier. Sporerne skal naturligvis gemmes under rene forhold, f.es. inde i et lidt strre stykke slvpapir, et syltetjsglas, en lille plastcpose, husk altid navn p!