: Retur til startside
: Retur til hovedsiden om farver
: Om afstanden mellem farver
: Farvecirklen

GENERELT OM FARVER
elementr farveteori

Regnbuensfarver Farvecirklen jet Computerskrmen Additiveogsubtraktivefarver komplementrfarver Farvelegemer Enheder

Hvis lys reflekteres i en CD-rom eller brydes gennem et prisme, splittes det hvide op i regnbuens farver, kaldet et spektrum. Disse rene farver er for rene til at kunne gengives p computerskrmen, her et forsg p at gre det alligevel:

400 nm500 nm 600 nm700 nm 780 nmBlgelngde

Spekteret er lysest i midten, fordi jet er mest lysflsomt her. Stter vi fuld musik p alle farver (alt hvad computeren kan klare)
400 nm500 nm 600 nm700 nm 780 nmBlgelngde
og klipper strimlen ud og klistrer den sammen til en cirkel, fr vi noget der ligner farvecirklen ... dog skal der tilfjes nogle nuancer af purpur:



: Mere om farvecirklen

og som sagt: Farverne er kun en tilnrmelse til de rigtige farver, der er spektralfarver og derfor for klare til at kunne vises helt rigtigt p computerskrmen.

: Mere om hvilke farver der kan vises


jet indeholder 4 slags lysflsomme celler: Tappene er mest lysflsomme ved den nvnte blgelngde, men ogs lysflsomme i et interval p ca. 200 nm (100 nm til hver side). Ud fra signalerne fra disse celler er farven noget som regnes ud indeni hjernen, s lys med forskellig sammenstning af flere blgelngder kan godt have samme farve. Det princip bruges til skrmfarver: Bare vi er i stand til at regulere 3 tilstrkkeligt forskellige farver p skrmen, kan vi f jet til at opfatte det ligesom praktisk taget enhver anden sammenstning af lys af forskellige blgelngder, det vil sige vi kan eftergre alle farver.
Der er dog ogs lys med en stor blgelngde, over ca. 670 nm, som (nsten) kun kan opfattes af stavene. Men s vd hjernes synscenter at det m vre rdt lys (udelukkelsesmetoden) og vi ser det som rdt. Det er grunden til at de rde farver findes i et s stort blgelngdeinterval.
Hvis vi har en farvet flade, f.eks et kronblad fra en blomst, og vil beskrive farven
set fra et fysisk synspunkt
Ved farven forsts blgelngden af det lys, der kommer fra fladen. For at fastlgge farven m vi beskrive lysets intensitet som funktion af blgelngden, det er det der hedder et spektrum. Vi kan enten tegne en graf eller lave en tabel med mange tal i.
set fra jets synspunkt
Farven er fastlagt hvis vi kan beskrive n farve hvor jet ser samme farve som fra fladen. Denne farve kan laves ved at blande lys af 3(!) forskellige blgelngder, s farven kan fastlgges ved at angive 3 tal, svarende til intensiteten af lyset for hver af disse 3 blgelngder.
I det flgende menes altid farven set fra jets synspunkt


Computerskrmen

n mde at lave en computerskrm p er ved at sende 3 elektronstrler med forskellig retning gennem et hul i kort afstand bagved billedrrets inderside, og p indersiden have noget fluoriserende materiale, der lyser op nr det rammes af elektronstrlen. P grund af strlernes forskellige retninger rammer de forskellige steder p det fluoriserende materiale, og der bruges s forskellige slags fluoriserende materiale som lyser op i forskellige farver.


Hver pixel p skrmen bestr derfor af 3 prikker, de har farverne rd, grn og bl. En farve beskrives ved 3 tal for intensiteten af hver af disse 3 farver, p en skala fra 0 til 255. Tallene er 2-cifrede hextal (se
), s farven beskrives ved et 6-cifret hextal, de to frste cifre for intensiteten af rd, s grn og til sidst bl. Eksempelvis farven 000080 har slukket for rd og grn, og halv styrke p bl (80 som hextal = 816+0 = 128 = halvdelen af 255).

Additive og subtraktive farver

Farverne p computerskrmen er additive:
Hvis man eksempelvis blander gul (FFFF00) og bl (0000FF) fr man hvid (FFFFFF) - og ikke grn som vi jo er vant til. Lyset adderes: Der udsendes bde lys af farven FFFF00 og af farven 0000FF det giver det hele.

Farverne i en malerbtte er subtraktive:
Hvis vi blander fra en malerbtte, gul og bl, fr vi grn. Det er fordi gul maling absorberer lys af komplementrfarven til gul = violet = rd+bl, og bl absorberer lys af komplementrfarven til bl = orange=gul+rd. Nr det bl, violette, rde, orange og gule lys absorberes, s er der kun det grnne tilbage. Farverne blandes subtraktivt, malingen farver ved at absorbere lys, dvs trkke noget af lyset fra. Nr vi trkker bde det ene og det andet fra, s m vi jo se p hvad der bliver tilbage.
Blanding af farverne additivtsubtraktivt
Rd
FF0000
Lime 00FF00Gul FFFF00 Mrkt oliven 404000
Bl 0000FF Magenta FF00FF Mrkt purpur 400040
Lime 00FF00 Bl 0000FFCyan 00FFFF Petroleumsgrn 005050
Gul FFFF00 Bl 0000FF Hvid FFFFFF Mrkt grgrn 308050
Magenta FF00FF Lime 00FF00 Hvid FFFFFFGrbl 505070
Cyan 00FFFF Rd FF0000 Hvid FFFFFFGrviolet 402040
Man kan blande farverne additivt p flere mder, sledes med en farvesnurre = Maxwell's hjul: Lav en skive med de to farver der skal blandes p hver sin halvdel og snor skiven hurtigt rundt (lav en snurretop, eller spnd den fast p en boremaskine). Eller lav to lysbilleder med farverne, og brug to lysbilledfremvisere og bland farverne ved at lyse p samme skrm.
De subtraktive blandinger laves nemt ved at blande farverne i farveladen, men de bliver dog ret forskellige alt efter de mngder de blandes i, samt koncentrationen og nuancen af udgangsfarverne, samt deres dkkeevne. De viste subtraktive farver er mlt ud fra sdanne blandinger.
- Ved additiv blanding fs en lysere farve, ofte noget kridtet i farven
- Ved subtraktiv blanding fs en mrkere farve, ofte noget grumset i farven


komplementrfarver

Man kan definere komplementrfarver p forskellige mder:
A: To farver er komplementrfarver, hvis de ved subtraktiv blanding giver en mrkt gr farve uden kulr
B: To farver er komplementrfarver, hvis de ved additiv blanding p en farvesnurre giver samme gr farve som sort+hvid
C: To farver er komplementrfarver, hvis summen af rd-vrierne er 255 (eller 256), og liges for grn- og bl-vrdierne
D: To farver er komplementrfarver, hvis de enten str diamentralt modsat p farvecirklen, eller hver isr kan blandes af to diamentralt modsatte farver ved iblanding af hvid og/eller sort, og lige meget hvid/sort for de to farver
De 3 definitioner passer ret godt sammen, omend ikke til mindste detalje. Definition A er ikke srlig njagtig, blandingsfarven afhnger bl.a. af farvestoffernes dkkeevne som igen afhnger af, hvor fint de er pulvariseret. I det flgende vil jeg bruge definition C.
For billedkunstnere spiller komplementrfarver en stor rolle, fordi en billedflade virker harmonisk, hvis den i det store og hele kun indeholder 1-2 farver og deres komplementrfarver, samt deres grtoner.
FarveSort
000000
Slvgr
C0C0C0
Gr
808080
Maron
800000
Magenta
FF00FF
Rd
FF0000
Bl
0000FF
Kobolt
2040A0
komplementrfarveHvid
FFFFFF
Mrkt gr
404040
Gr
808080
Himmelbl
80FFFF
Lime
00FF00
Cyan
00FFFF
Gul
FFFF00
Mrkere creme
E0C060


Farvelegemer

Da der skal 3 tal til at beskrive en farve, kan man tegne alle farver ind i et rumligt koordinatsystem. Den del af rummet, der svarer en farve til, danner en rumlig figur kaldet et farvelegeme.
Der er endnu ingen, der har tegnet et farvelegeme som man kan kalde farvelegemet, der er gjort mange forsg, og hvert forslag har sine strke og svage sider. Langt de fleste farvelegemer man har hittet p har i midten en grakse, normalt en ret linie der forbinder sort og hvid, den indeholdender alle grtonerne.
Udenom graksen ligger s farvecirklen, men den er langtfra altid tegnet som en cirkel.
Et af de ldste systemer er Lambert's tetraeder, en 3-sidet pyramide med hvid i toppen, sort midt p grundfladen, og rd-gul-grn i spidserne af den trekant, der udgr grundfladen. Den er videreudviklet til en terning (Hickethier 1952) og en rhomboeder (Kppers 1958, se ref.
HK).
Af mere afrundede former er der forsgt med en kugle (Runge ca. 1800), en dobbeltkegle med farvecirklen i midten (Ostwald ca. 1930), og en tilsvarende kegle hvor farvecirklen slynger sig op og ned (Gerritsen 1972, se ref FG). DIN 6164 beskriver ligeledes en dobbeltkegle, men hvor de to halvdele af keglen ikke er lige lange, den "sorte" rager lngst ud (Richter 1962).
Endelig har Munsell et fuldstndig usymetrisk farvelegeme; det gr det svrt at lave matematiske formler ud fra, men til gengld skulle det efter sigende have den srdeles udmrkede egenskab, at den afstand jet opfatter som afstanden mellem to farver ogs afspejles i den rumlige afstand ( hvilket desvrre er umuligt, klik: ).
Klik for mere om cie-systemet
Phillip Otto Runge
ca. 1800
Internationale belysningskommision
1931 (klik: )


Enheder

nmnanometer Lngdeenhed fra metersystemet, 1 nm = 10 -9 m = en milliartenedel meter.
Praktisk til at mle blgelngden af lys, der skal have en blgelngde mellem 380 nm og 780 nm for at vre synligt.
lmLumen enhed for lysmngde, det antal W en lyskilde udsender i form af lys, ganget med jets flsomhed for lyset af lige dn blgelngde eller frekvens - hvis der udsendes lys med forskellige frekvenser skal der summes op: integralet af lysmngde gange jets flsomhed i sm intervaller af blgelngde.
lxLux Lysets flux, lysmngde pr arealenhed. 1lx=1lm/m
cdCandelaLysets flux, lysmngde pr rumvinkel. se wikipedia: steradian. 1cd=1lm/sr (sr=steradian)