: Retur til startside
: Retur til hovedsiden om farver

: Computerskrmens farver
: Farvecirklen

CIE's FARVESYSTEMER
st talvrdier p farver

CIE's farvesystem Kromaticitetsdiagrammet HLS-systemet CIELUV-systemet CIELAB-systemet afstandsformleriCIELUVogCIELAB
Her omtales CIE's farvenumre, og nogle farvesystemer der bygger bygger p CIE's farvesystem vil blive kort omtalt. Nste side handler om computerskrmens farvenumre (#rrggbb). Der findes flere farvesystemer, men de bygger alle p et trykt farvekort, hvor man skal sammenligne med en farveskala, og er derfor ret umulige at lave talbehandling p.

CIE's farvesystem

CIE er en forkortelse af Commision Internationale d'Enclariance, oversat til dansk: Den internationale belysningskommision.
Systemet bygger p, at man frst skal kbe en maskine, der additivt kan blande
Rdt lys m blgelngden700nm IR er intensiteten i Lux af rdt lys
Grnt-"--"- 546,1nm IG er -"- grnt lys
Blt-"--"- 435,8nm IB er -"- blt lys
Intensiteten af blandingens komponenter indstilles, s en farveplet af lysblandingen fr samme farve som det man vil mle farven af (M).
Ved meget rene farver kan det vre ndvendigt at blande n af de 3 farver med M, denne farves intensitet skal s regnes for negativ.

I stedet for at fastlgge en farven ved IR, IG og IB regnes om til 3 andre tal, X, Y, Z (og x,y,z) - de bliver altid positive, og udregnes efter formlerne:
X= 0,49 ·IR+ 0,06753· IG+ 3,32962· IB
Y= 0,17697·IR+ 0,17697· IG+ 0,17697· IB
Z= 0 ·IR+ 0,00218· IG+ 16,482· IB
x = X/(X+Y+Z)
y = Y/(X+Y+Z)
z = Z/(X+Y+Z)
Y er t ml for lysheden, da den er proportional med den samlede intensitet
Tallene x,y,z kaldes tilsammen farvens chromaticitet. For hvide/gr farver er x=y=z=1/3

I stedet for at fastlgge en farve ved at angive X,Y,Z er det almindeligt at angive x,y,Y. Da x+y+z=1 og X/x = Y/y = Z/z (de er alle lig X + Y + Z) kan resten s udregnes.
Klik
for formelsamling


C.I.E.-kromaticitetsdiagrammet (farvetrekanten)
Klik
for en anden betydning af ordet "farvetrekanten".
ogs beskrevet under farvelegemer (klik)
C.I.E. chromaticitetsdiagrammet er udmlt ved at finde (x,y) som beskrevet ovenfor, og tegne farverne ind i et (x,y)-koordinatsystem.
De rene spektralfarvers placering er vist her langs den krumme linie, de farvede tal er deres blgelngder. Desuden er purpurlinien tegnet; det er den linie der forbinder den krumme linies endepunkter.
De vrige blandingsfarver ligger indenfor figuren, farven hvid er vist. For hvid er x=y=z, og da x+y+z=1 bliver x=1/3 og y=1/3.
Snitfladen p farvelegemet ovenfor svarer til kromaticitetsdiagrammet. Der kommer en rumlig figur ved som 3.je koordinat (z-koordinat, som dog ikke har noget med det z at gre der er brugt ovenfor) at bruge lysheden L. For hver z-koordinat skal snitfladen ovenfor ganges med z, s arealet bliver 0 for sort, hvor z=0.



"uniform chromaticity diagrammet"
CIE anbefalede i 1976 at erstatte (x,y) med (u',n'), som jeg dog for nemheds skyld vil njes med at kalde (u,v), hvor
u=4x/(-2x+12y+3)=4X/(X+15Y+3Z)
v=9y/(-2x+12y+3)=9Y/(X+15Y+3Z)
for fuldstndighedens skyld: Hvidhed w
w=w'=(-6x+3y+3)/(-2x+12y+3)=(-3X+6Y+3Z)/(X+15Y+3Z)
Afstanden mellem to farver i diagrammet svarer ikke til det som jet opfatter som afstanden mellem farverne; men (u,v)-diagrammet er ikke helt s drligt som (x,y)-diagrammet. Det er teoretisk umuligt at lave et diagram, hvor afstanden svarer til det som jet opfatter som afstanden , s i konsekvens heraf kan man bruge diagrammet til en form for afstandsdefinition.
uniform chromaticity diagrammet
((u,v)-diagrammet)
svarer helt til chromaticitetsdiagrammet ovenfor, blot er (x,y) erstattet med (u,v).
For hvid er x=1/3 og y=1/3; heraf findes
u = 4x/(-2x+12y+3) = 4/19 = 0,2105
v = 9y/(-2x+12y+3) = 9/19 = 0,4737



C.I.E. definerer "Hue" = "Hue angel" og "Saturation"; ("kulr" og "farvemtning") ud fra (u,v)-diagrammet som vist.
Der skal 3 koordinater til helt at fastlgge en farve, og da diagrammet er 2-dimensionalt kan man ikke lave mere end 2 koordinater ud fra diagrammet. Der mangler en koordinat der siger noget om farvens lyshed, det gr diagrammet ovenfor ikke - eksempelvis falder hvid, gr og sort i samme punkt.
Farvens lyshed (lightness) skulle strengt taget hedde L*, men jeg snyder og njes med at kalde den L. Den er defineret ved:
for Y/Yn > 0,008856 L kaldes Lysheden ("Lightness")
Lysheden L svarer bedre end Y til hvad jet opfatter som farvens lyshed.
L = 903,3Y/Yn for Y/Yn < 0,008856
Yn er Y for farven hvid.
Y/Yn er strrer end 0,008856 bortset fra meget mrke farver.
For Y/Yn = 0,008856 bliver L=8 efter begge formler.
for hvid er Y/Yn=1 s
hvid har L=100
Nederste del af det indrammede er ikke helt sort: Det har farven #0C000C med L=8


Loven om tyngdepunkt

Hvis to farver bestemt ud fra (x,y,Y) blandes additivt, s kommer blandingsfarven til at ligge et sted i (x,y)-diagrammet som om massen var Y/y. Ikke helt ulogisk, da massen = X/x = Y/y = Z/z = X + Y + Z
Alts: Farven F1 har vrdierne x1, y1 og Y1. Farven F2 har vrdierne x2, y2 og Y2. De blandes additivt til farven F med vrdierne x, y, Y.
For at finde x, y, Y kan man tegne F1 og F2 ind i (x,y)-diagrammet. F skal da ligge p forbindelseslinien mellem F1 og F2, og der skal glde at F1FY1/y1 = FF2Y2/y2
Efter lidt slaveregning finder man s at:
x = (X1 + X2) / (X1/x1 + X2/x2)eller
x = (x1Y1/y1 + x2Y2/y2) / (Y1/y1 + Y2/y2)
y = (Y1 + Y2) / (Y1/y1 + Y2/y2)
Y = Y1 + Y2

HLS-systemet

Klik for at se farvecirklen i afsnittet om farvecirkler Der skal 3 tal til for at fastlgge en farve. I HLS-systemet str H for kulren (engelsk Hue), L for lysheden (eng. Luminance or Light), og S for mtning=tthed (eng. Saturation)
Ovenfor ("uniform chromaticity diagrammet") str n definition, men der er mange meninger om hvordan det skal defineres. I KW er tavlenr=kulren, rkkenr=ttheden, og kolonnenr=skyggen som omtrent er det omvendte af lysheden. I computerverdenen (bl.a. her) bruges en relativ skala fra 0 til 255.
Tallene er HTML-nummeret (rrggbb), omregningen er efter PSP:
Farver alle med kulr=100 og mtning=100:
000000 1F4720 3E8E5A 71C18D B8E0C6 FFFFFF
¬Strrer skygge Strrer lyshed®

Farver alle med kulr=100 og lyshed=100:
646464 50785E 3C8C58 28A052 14B44C 00C847
Strrer mtning®


CIELUV, CIELAB, og U*V*W* systemet

CIE str som sagt
for belysningskommisionen. LUV og LAB str for L-u*-v*- henholdsvis L-a*-b*- farverummet (u*, v*, a* og b* er defineret nedenfor).
Disse formler vises mest for fuldstndighedens skyld; men det skal dog siges at man ud fra disse strrelser kan finde nogle interessante formler for afstanden mellem farver.
(X/Xn)1/3 betyder kubikroden af forholdet mellem X-vrdien for farven og X-vrdien for hvid (Xn); hvis forholdet X/Xn er mindre end 0,008856 skal kubikroden erstattes med 7,787X/Xn+0,137931034
Og tilsvarende for (Y/Yn)1/3 og (Z/Zn)1/3.
un og vn er u og v for hvid.
u*=13L(u-un)
I 1976 anbefalede CIE at definere afstanden mellem farver DE som afstanden i
et u*-v*-L farvelegeme DEuv=eller et a*-b*-L farvelegeme DEab=
((DL)2 + (Du*)2 + (Dv*)2 )1/2 ((DL)2 + (Da*)2 + (Db*)2 )1/2
forskellen i kulr (hue) DHuveller DHab
DHuv = (DEuv2 - DL2 - DCuv2)1/2 DHab = (DEab2 - DL2 - DCab2)1/2
v*=13L(v-vn)
hue angle (ej at forveksle med DH)
huv=arctan(v*/u*)
Cuv=((u*)2+(v*)2)1/2
C kaldes farvens chroma
a*= 500((X/Xn)1/3-(Y/Yn)1/3) I 1994 blev formlen for farveafstand ndret og betydeligt mere kompliceret, men skulle til gengld bedre svare til jets opfattelse af afstanden.
idetk=1, undtagen i tekstilindustrien hvor k=2
bliver afstanden mellem 2 farver
((DL/k)2 + (DCab/(1+0,045Cx))2 + (DHab/(1+0,015Cx))2)1/2
Cx kan vre Cab for den 1.ste farve, men da det er usymmetrisk og ulogisk bruges ofte den geometriske middelvrdi (Cab1Cab2)1/2
Filosofisk bemrkning: Cx-definitionerne gr at rummet bliver ikke-euklidisk. Det er teoretisk umuligt at lave et farvelegeme, hvor afstanden mellem farverne svarer til hvad jet opfatter som afstanden
b*= 200((Y/Yn)1/3-(Z/Zn)1/3)
hab=arctan(b*/a*)
Cab=((a*)2+(b*)2)1/2
W*=25Y1/3-17
U*=13W*(u-un)
V*=8,6667W*(v-vn)
Jeg synes at 1994-afstandsformlen ligner en ad-hoc lsning p et ikke-lst problem.