: Leccinum : English version : Herbariedel O : Herbariet, syst. oversigt 
     Leccinum nøgle

Jeg mangler tilbagemeldinger på denne nøgle, skriv til mig om dine erfaringer.
Salig Jan Vesterholt sagde engang, at til bestemmelsen af leccinum-arter er mikroskopi generelt nødvendigt. Jeg er helt uenig. Dog kan testen (*) kan være nyttig. Denne nøgle er lavet som modbevis for ovennævnte påstand, i det mindste for de danske arter. Den indeholder alle de kendte danske arter.



Nøgle til danske arter af Leccinum.                   
 1: Kød bliver ± gråt til sort kort tid efter gennemskæring, blågrønne farver sjældne og kun i ormgnav. Hathud (*o)overhængende eller ej. under løv- eller nåletræer, inkl. birk:  9
  - Kød bliver ikke gråt til sort kort tid efter gennemskæring, men kan blive rødt eller pletvis med livlige blågrønne farver; hathud ikke (*o)overhængende, eller hvis lidt, da under 1 mm. Altid under birk:  2
 2: Hat brun til mørkebrun, evt med sort islæt, stokskæl meget mørke:  7
  - Hatfarve fra hvid til nøddebrun, stokskæl lyse eller mørke:  3
 3: Rørmundinger med gule farver som unge eller gamle, eller med brunrosa farver som gamle, altid mørke efter tryk:  6
  - Rørmundinger hvide, grålige eller gråbrune-okkerbrune, uanset alder; hvis rørmundinger bliver mørke efter tryk da er de altid uden brune farver:  4
 4: Hat læderbrun til gråbrun OG kød tydeligt rødmende ved gennemskæring og i gnav. Stokskæl danner mørke længdestriber på lys bund: L. scabrum var roseofractum,  Rødmende birke-rørhat
  - Kød ikke rødmende. Skæl på stokken ofte en lys, tætsiddende ulden belægning, men somme tider som mørke prikker:  5
 5: Hat glat til fint filtet, på ældre ex fedtedet som våd og hat meget blødkødet. (*): L. cyaneobasileucum,  Almindelig birke-rørhat
  - Hat fint filtet til tottet, hatkød nogenlunde fast, selv på ældre eksemplarer: L. nucatum,  Nøddebrun birke-rørhat
 6: Hat på gamle ex. med blød overflade der som fugtig bliver grøn efter gnidning. Stokskæl små og hvide. Rørmundinger som unge uden gule farver, som gamle gullige eller brunrosa: L. holopus,  Hvid birke-rørhat
  - Hat bliver ikke eller højst svagt grøn ved gnidning. Rørmundinger som unge med en klar gul farve, der bliver mere grumset med alderen, evt forsvinder helt: L. schistophilum
 7: (2 -> 7) ---- Hat mørk, kød gråner/sortner ikke ----
  - Stok eller stokkød stedvist blå-blågrønt. Hat stedvis med sortgtige farver, stedvis marmoreret i lysere farver (*): L. variicolor,  Flammet birke-rørhat
  - blågrønne farver ikke til stede:  8
 8: Stokskæl sorte, stok grå mellem skællene, evt hvid øverst. hat sort til sortagtigt mørkt brun: L. melaneum
  - Stokskæl sorte eller grå, stok hvid mellem skællene. Hat oftest i knapt så mørke brune farver: L. scabrum,  brun birkerørhat
 9: (1 -> 9) ---- kød gråner/sortner ----
  - Rørmundinger gule, osse på unge svampe: L. crocipodium,  Gul ege-rørhat
  - Rørmundinger af alle andre farver, i hvert fald på unge svampe: 10
10: Hathud ikke (*o) overhængende, På leret, muldrig eller kalkholdig bund, under avnbøg eller hassel: L. pseudoscabrum,  Avnbøg-rørhat
  - Hathud (*o) overhængende (min ½ mm). Ikke mykorhiza med avnbøg eller hassel: 11
11: Hat brun, overhængende hathud ± helrandet; under bævreasp og dyrkede popler: L. duriusculum,  Brun aspe-rørhat
  - Hat orange, rød, rødbrun, sjældent hvid. Overhængende hathud som adskildte flager i hatranden, sjældent ± helrandet. Både under asp og andre træer:
12
12: Stokskæl rødbrune til sorte. Både under birk og andre træer: 14
  - Stokskæl hvide til rødbrune. Ikke mykorrhiza med birk: 13
13: Under eg eller popler, evt. også andre løvtræer; stokskæl rødbrune allerede fra starten. NB: Hvis vegetationen er så høj at stokken aldrig har set lys kan stokskællene blive hvide, men så se på hatfarven: den skal være livligt rød eller evt brun, på tørrede eksemplarer mørkt rødbrun: L. aurantiacum,  Rustrød ege-rørhat
  - Under bævreasp, stokskæl hvide på helt unge svampe, efterhånden rødbrune. Hat livligt orange, på tørrede svampe lyst brun: L. albostipitatum,  Orange aspe-rørhat
14: Under birk, stok tyk med kulsorte skæl (utrolig flot), hat orangerødorange, en sjælden gang hvid: L. versipelle,  Rød birke-rørhat
  - Under fyr, sjældnere (rød)gran eller melbærris. Hat ret mørkt brunrød til brun. Stokskæl først lyse, snart rødbrune eller sågar sortagtige: L. vulpinum,  Fyrre-rørhat
: Til engelsksproget version af denne nøgle

(*): Et nyttigt mikroskopisk kendetegn for de to arter L. variicolor og L. cyaneobasileucum: De indeholder nogle korte, brune, cylindriske celler der løsner fra hathuden når de kommer i base. De er omkring 5 x så lange som de er brede.

(*o): Overhængende hathud, dvs de yderste af rørene når ikke lige så langt ud som hathuden.

Gnubbetest:
Mislykket forsøg på at gøre mikroskopisk test makroskopisk
Kom en hatstump med hathud i et glas med base, f.eks 1 % NaOH, gnid hathuden forsigtigt med en vatpind, og se om der let løsnes celler fra hathuden der gør væsken uklar;
Under mikroskop skal disse små hyfestumper være cylindriske og 30-100 µ lange, 5-15 µ brede - Jeg havde håbet at hvis væsken blev uklar så var disse som små hyfestumper osse til stede, men ak, det skal der mikroskop til for at se. Disse hyfestumper er karakteristiske for L. variicolor og L. cyaneobasileucum.
Hvis vi definerer at gnubbetest er positiv hvis væsken bliver uklar, så viser forsøget nedenfor at man ikke på denne måde kan afgøre makroskopisk om der løsnedes de karakteristiske små hyfestumper, AK.
Test af gnubbetest: Jeg brugte snapseglas med en diameter på 2½ cm forneden, kom 3 ml 1% NaOH i glassene, og tjekkede at væsken i glassene var rimeligt klar - noget gammel NaOH var uklar og blev kasseret. Så kom jeg en stump tørret herbariemateiale i glasset, og en vatpind (ørerenser) hvor jeg havde hevet den store klump vat i enden af, dog så der stadig sad en smule vat. Efter at svampen var kvællet i væsten gnubbede jeg, kun en smule, med vatpinden, og så efter om jeg kunne se vatpinden lige tydeligt, hvadenten jeg holdt den i den nære eller den fjerne ende af glasset, dvs om væsken var blevet uklar.
Type materiale ( testet i 2012)svampResultat af gnubbetest
Tørret herbariemateriale 
 fra 1987
Leccinum scabrum
Brun B.R.
Positiv, og væsken blev noget rødbrun
Tørret herbariemateriale 
 fra 1989
Leccinum scabrum
Brun B.R.
Positiv, og væsken gul til brungul
Tørret herbariemateriale 
 fra 2011
Leccinum holopus
Hvid B.R.
Stærkt positiv, og væsken lyst brungrå
Tørret herbariemateriale 
 fra 2011
Leccinum nucatum
Nøddebrun B.R.
Negativ, og væsken kun farvet svagt gul
Tørret herbariemateriale 
 fra 1987
Leccinum cyanobasileucun
Almindelig B.R.
Negativ, og væsken gyldengul
Tørret herbariemateriale 
 fra 1989
Leccinum variicolor
Flammet B.R.
Positiv, og væsken cognacfarvet.
Tørret herbariemateriale 
 fra 1987
Leccinum sp.149
Stærkt positiv, og væsken mørkt portvinsfarvet
Tørret herbariemateriale 
 fra 1990
Leccinum scab.v.roseofractum
Rødmende B.R.
Stærkt positiv, og væsken mørkt portvinsfarvet
Tørret herbariemateriale 
 fra 2012
Leccinum schistophilumNegativ, kun let grumset gulbrun væske