: Retur til startside  : Jævndøgn og solhverv

 
Skriv kalender                    
En kalender består af 4 filer, én for hvert kvartal.
For at lave en kalender skal der bruges:
Et passende billedbehandlingsprogram med mulighed for at kopierer et markeret område fra én fil over i en anden fil, og en ny fil som du opretter og gemmer på din computer. 4 kvartalsfiler, kopier af filen på denne hjemmeside der hedder "Alle_kvartal.jpg", et kopi for hvert kvartal, så start med at lave de 4 kopier, passende filnavne kan være årstallet+"kvartal"+kvartalsnummer.jpg.
Og så filen på min hjemmeside der hedder " "klippebil.jpg", gerne et kopi på din computer, dén skal du kopiere månederne fra og over i de fire kvartalsfiler. Hver gang skal du vælge dén måned hvor den 1.ste falder på den rigtige ugedag, og klippe af i den rigtige længde.
Kopieringen til din computer afhænger af dit billedbehandlingsprogram, men prøv at starte det op og se om du kan indlæse filerne www.stenlarris.dk/Kalender/Alle_kvartal.jpg og www.stenlarris.dk/Kalender/Klippebil.jpg. Hvis det lykkkes så gem filerne med "gem som" på din egen computer, "Alle_kvartal.jpg" skal gemmes under 4 forskellige filnavne som beskrevet ovenfor, eler du kan indlæse de 4 filer " 2017_1_kvartal.jpg", " 2017_2_kvartal.jpg", " 2017_3_kvartal.jpg", " 2017_4_kvartal.jpg" , hvis du forstår hvad jeg mener..

Du skal vælge et passende årstal, der år som kalenderen skal handle om. Du skal vide om det er skudår eller ej, og hvilken ugedag 1.ste januar falder på. Det kan du se længere nede på de denne side hvor der er en formular hvor 1.ste felt hedder "Indtast årstal (xxxx):". Når du forlader feltet og klikker udenfor feltet, så regnes alle de rare ting du du har brug for ud, og skrives i de andre felter.
SKUDÅR
Det er skudår alle årstel delelige med 4,
  Dog er årstal delelige med 100 ikke skudår,
    Dog er årstal delelige med 400 alligevel skudår
 Årene 2004, 2008, 20012, 2016 er skudår
 År 1900 og 2100 er ikke skudår, men
 År 2000 er et skudår
Nedenfor regnes det ud hvornår de forskellige bevægelige helligdage/mærkedage falder, og der er der en liste over de faste helligdage/mærkedage ↓.
Ugenumrene kan man let regne ud, 1.ste torsdag i et år ligger altid i uge nr. 1. Ugen før er så sidste uge i det gamle år.
 
 
Fremgangsmåden for at lave kalenderen er så, at man i filen for første kvartal kopierer fra "Klippebil" den kolonne med bl.a. ugedagenes mavne (M-T-O- osv) hvor 1.ste ugedag er den ugedag 1.ste januar falder på, få de to lodrette linier på hver side af kolonnen med. Klip om nødvendigt det nederste af kolonnen så måneden får det rigtige anal dage. Skriv årstal og månedsnavn over kolonnen, skrifttypen "Microsoft Sans Serif" størrelse 10 Fed skrift, anbefales.
Så ser man hvilken ugedag den sidste dag i måneden har, og lægger 1 til så man har ugedagen for den første dag i den næste måned. Kopier næste kolonne, så den 1.ste i næste måned får den rigtige ugedag, og klip overskydende dage fra som ovenfor. Skriv årstal og månedsnavn.
Og så sidste måned i kvartalet ligedan.
Og fortsæt med filerne for 2.det, 3.je og 4.de kvartal.
Nu haves tilsammen en brugbar kalender med alle ugedage, i printervenlig udgave, så kan man gøre mere eller mindre ud af at skrive ugenumre og mærkedage ind i kalenderen.
 
 
De faste helligdage og mærkedage,
falder altid på samme dato:
De bevægelige helligdage og mærkedage,
fastlagt i forhold til påske:
 6. jan.Hellig 3 konger
 2. feb.Kyndelmisse, Koldeste dag, natgudtjeneste med stearinlys.
24. feb.Skuddag, men kun i skudår.
 1. maj.Valborgs dag
 4. maj.Danmarks befrielse.
 5. juniGrundlovsdag.
15. juniValdemarsdag, dagen hvor Dannebrog skvat ner
24. juniSkt. Hans dag, men Skt. hans aften fejres aftenen før.
22 ell. 23 juli til 23 august: Hundedagene. Varmeste tid med fare for sygdom.
29. sep.Mikkelsdag. Høstfest, og til ære for Skt. Mikael.
11. okt.Mortensdag, Mortens aften er aftenen før.
31. okt.Halloween, Alle helgens aften, tændes lys på nogle grave for de døde.
13. dec.Sankta Lucia dag
24, 25, 26 dec.
Juleaftensdag, 1. juledag og 2.den juledag. Ædegilde, og i kristendommen fejres Jesus fødsel.
Fastelavnssøndag: 7 uger før påskesøndag, markerer at den katolske faste begynder.
Palmesøndag: 1 uge før påskesøndag.
Skærtorsdag: Torsdag inden påskesøndag.
Langfredag: Fredag inden påskesøndag.
Påskesøndag: 1.ste søndag efter 1.ste fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det kan man jo kun regne ud hvis man véd præcis hvornår det er fuldmåne og jævndøgn.
2. påskedag: Dagen efter påskedag.
Store bededag: 26. dag efter påskesøndag. Var tidligere 25. dag efter påskesøndag.
Kristi himmelfarts dag. 39. dag efter påskesøndag. Altid en torsdag, fredagen efter er dog osse nogle steder en fridag.
Pinsedag: 49. dag efter påskesøndag, 2.den pinsedag dagen efter.
 
Beregning af påskesøndag ved DivMod-metoden                         
Beregning af påskesøndag sker i princippet ved at finde den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og det er ret ulasiggørligt hvis man bare er en almindelig lille computer. I stedet kan man bruge DivMod-metoden, den er tilnærmet men passer for de næste mage tusnde år, fra den Gregorianske kalenders indførelse i 1582 og mange tusinde år frem. I Danmark blev den Gregorianske kalender indført 1. marts år 1700.
Div og Mod er to matematiske funktioner der mest anvendes til positive heltal..
lad X og Y være to heltal. Da er (X Div Y) heltalsdelen af X/Y, og (X Mod Y) divisionsresten.
Eks: 17 Div 7 = 2 og 17 Mod 7 = 3
vælg et årstal (aar) fra den gregorianske kalender
1)  Sæt A = aar Mod 19. (A kaldes somme tider årets Gyldental )
2)  Sæt B = aar Div 100 og C = aar Mod 100
3)  Sæt D = B Div 4 og E = B Mod 4
4)  Sæt G = ( 8 B + 13) Div 25
5)  Sæt H = ( 19A + B - D - G+ 15 ) Mod 30 (aarets Epact er (23-H) når H<24, og (53-H) ellers)
6)  Sæt M = (A + 11 H) Mod 319
7)  Sæt J = C Div 4 og K = C Mod 4
8)  Sæt L = ( 2E + 2J - K - H + M + 32) Mod 7
9)  Sæt N = ( H - M + L + 90) Div 25
10) Sæt P = (H - M + L + N + 19) Mod 32 
Påskesøndag bliver så den P'te dag i den N'te måned.
--------------------------------------------------------------------------------------------------
Her er et program til beregningen: Indtast et årstal i det 1.ste felt, hvis årstallet ellers er gyldigt udregnes de øvrige felter: Indtast årstallet, og de åvrige felter udfyldes når du klikker udenfor feltet og computeren ser at årstallet er ændret. Der pilles ikke-tal fra årstallet, og du kan fremtvinge en udregning bl.a. ved at skrive et bogstav (ikke et nummer) før eller efter tallet, det pilles så fra før udregingen.
Indtast årstal (xxxx) :
    Skudår Nytårsdag er
     Fastelavn  Palmesøndag      Påskesøndag er
Store bededag     Kristi Himmelfart    Pinsedag