: Til startside	: Til halu-startside	: Til forrige   «    : Til næste
Dette er halu-ringen side   3

Psilocybinsvampe, udover slægten nøgenhat (Psilocybe): Randbæltet glanshat, høsletsvamp, almindelig glanshat, bleg glanshat, panaeolus cyanescens, ulden mørkhat, rødægget mørkhat, spøgelses-svovlhat, stiv skærmhat,  fibret flammehat,  trævlhatte,  bleg tragthat
Glanshat Panaeolus	Randbæltet glanshat, Panaeolus subbalteatus, kendes bedst på den affladigende hat. Ligesom Høsletsvamp har lamellerne et svagt rødligt skær i den grå og sorte marmorering. Det er en dejlig, hallucinogen svamp, ikke blandt de stærkeste, men man kan være heldig at finde den i ret stor mængde. Dosering: 20-50 g friske svampe. Høsletsvamp, Panaeolus foenisecii, (=Panaeolina foenisecii) er dejligt almindelig allerede midt på sommeren, men ikke ret stærk. Dosis: 25-150 g friske svampe, 40-200 stk. Almindelig glanshat, Panaeolus sphinctrinus (syn: retirugis), er let at forveksle med Spids nøgenhat, men kan skelnes på lamelfarven, de er marmorerede i grå og sorte farver uden spor af violet, mens Spids nøgenhat's lameller har røde til violette farver. Almindelig glanshat er noget hallucinogen, dosis 100 stk eller mere. Den har ikke nær den Spidse's styrke og regnes desuden for noget uren i virkningen. Høj glanshat, Panaeolus caliginosus (syn. P.acuminatus) ligner almindelig glanshat men er ikke hallucinogen. Den kendes bl.a. på at stokken er fuld af skinnende dråber som frisk og våd - de fanger nogle af de kulsorte sporer, så når de senere tørrer ud bliver stokken fuld af sorte prikker . Bleg glanshat, Panaeolus papilionaceus, har mest historisk interesse: Den var kendt - omend ikke velkendt - som hallucinogen svamp på et tidligt tidspunkt, hvor en vis professor Safford ellers påstod, at de eneste kendte hallucinogene svampe var fluesvampe. Panaeolus cyanescens ( =  Copelandia cyanescens) vokser især i Mikronesien, men er i de senere år blevet en ret almindeligt dyrket svamp. Det er en meget stærk psilocybinsvamp, mindst ligeså stærk som Spids nøgenhat !   Ifølge Rätsch skulle den indeholde psilocin snarere end psilocybin. Psilocin skulle have dårlig holdbarhed; men ikke desto mindre synes svampen at have en udmærket holdbarhed i tørret form ?
Almindelig glanshat Almindelig glanshat Høj glanshat Bleg glanshat
Andre psilocybin- svampe	Ulden mørkhat, Psathyrella cotonea, er en udmærket, velsmagende psilocybinsvamp når den spises frisk, omend ikke den stærkeste. Dosis 25-100 g, 3-10 stk. Rødægget mørkhat, Psathyrella gracilis, er brugbar; men den er svær at samle i tilstrækkelig mængde (20 stk eller mere), og kan meget let forveksles med lignende arter - de lignende arter af mørkhat er dog alle ugiftige. Spøgelses-svovlhat, Hypholoma laeticolor, vokser på meget fugtige steder. Dosering: Ca. 50 g frisk, 5 g tør, 150 stk. Stiv skærmhat, Pluteus salicinus, vokser i Danmark, hist og her men er langtfra almindelig. I nogle svampebøger er den angivet som spiselig, og der er isoleret psilocybin (og lidt baeocystin, men ikke psilocin) i den (Rätsch) i koncentrationer svingende mellem 0,25 og 1,0 % (af tør vægt) , typisk 0,5 % .  Sætter vi trip-dosis til 6 mg psilocybin, så svarewr dette til 1-1,5 g tørret svamp.   Jeg fandt et foto af svampen i mit herbarie, men dengang var jeg ikke klar over at jeg skulle afprøve den. Fibret flammehat, Gymnopilus spectabilis, er en bedsk sag - den indeholder psilocybin, men for at sluge den uden at smage for meget må man gøre noget drastisk, f.eks. trille piller af den. Dosis: 5 g tørret svamp.
Trævlhat	Kalk-trævlhat Inocybe godeyi Trævlhatte, Inocybe, kan være smækfulde af psilocybin, men mange af dem er tillige giftige, og desuden er det overordentligt vanskeligt at skelne de forskellige arter fra hinanden. De anbefales derfor ikke generelt   . . .  og saml dem kun hvis du kan bestemme dem, f.eks efter en svampebog. Jeg har sat et par billeder ind nedenfor, det er selvfølgelig en hjælp men generelt utilstrækkeligt. . . måske lige med undtagelse af de 3 arter der vides at indeholde psilocybin, de kan kendes på det grønne; den farve er der ikke andre der har. Kalk-Trævlhat, Inocybe corydalina, vides at indeholde psilocybin. Den findes hist og her på kalkrig jord, og den kan desværre variere meget i udseende. Læg mærke til det svagt grønne skær midt på hatten (ses ikke tydeligt på billedet ovenfor) og at kødet ikke rødmer. Pæreduftende Trævlhat, Inocybe fraudans, regnes for giftig og ikke hallucinogen. Den er ofte blevet forvekslet med Kalk-Trævlhat, f.eks , men skelnes på at den mangler grønt på hatten og på at kødet rødmer. De to andre danske arter der vides at indeholde psilocybin er let kendelige på den grønne fod: Grønfodet Trævlhat, Inocybe calamistrata    En sjælden svamp, både hat og stok er stærkt skællede og det allernederste af stokken er grøn. Fugtige løv- og nåleskove. Blågrøn Trævlhat, Inocybe haemacta  Ligeledes en sjælden svamp med noget grønt nederst på stokken, og desuden med noget grønt ovenps hatten. Den har ikke skæl, eller højst lidt på hatten. På næringsrig bund under løvtræer. De følgende svampe véd jeg ikke bestemt om de indeholder psilocybin, det kan meget vel være at de bare indeholder muscarin: Roeknoldet Trævlhat, Inocybe napipes, er nogenlunde genkendelig, se især efter knolden. Almindelig på næringsfattig bund i skove og højmoser. Dosering: 2-5 g frisk, 0,2-0,5 g tør, 2-4 stk . Inocybe godeyi    , er mere sjælden, findes på stærkt kalkholdig bund. Jeg har ikke prøvet den, men jeg synes jo der bør være kraft i sådan et big-bangsk vidunder.
Klik for at få vist billedet af:     :  Almindelig trævlhat   :  Roeknoldet trævlhat   :  Gulbladet Trævlhat   :  Krumskællet trævlhat          Disse trævlhatte er nok hallucinogene, men mine erfaringer med dem er noget blandede. Klik for at se journal :
Bleg tragthat Kridt-tragthat
Tragthat	Bleg tragthat, Clitocybe dealbata (syn Bæk-T., Eng-T., Mark-T., Clitocybe rivulosa) regnes for meget giftig, dødelig dosis 50-100 g. Mine forsøg tyder dog snarere på at den er fuld af psilocybin, trip-dosis omkring 0,1 g; men hvis du vil forsøge dig med den, gå forsigtigt frem. Det er en højst almindelig svamp. Jeg har siden forsøgt mig med Kridt-Tragthat, Clitocybe candicans; jeg må indrømme jeg ikke brød mig særligt om virkningen efter at jeg havde spist 15 g frisk svamp.

         : Til toppen af siden          : Til næste